FAQ

Ofte stillede spørgsmål – Få svar på alt om dine gavekurve

Hos HN Gavekurve vil vi gøre dit gaveindkøb så nemt og trygt som muligt. Herunder har vi samlet svarene på de mest almindelige spørgsmål om vores luksusgavekurve, indpakning, personlige hilsner og forsendelse. Finder du ikke svaret her, er du altid velkommen til at kontakte os.

 Bestilling og personlige tilpasninger

 

Kan man selv sammensætte og bygge en gavekurv?

Ja, du kan nemt sammensætte din helt egen gavekurv hos os. Du vælger blot en tom gavekasse eller kurv fra vores sortiment og lægger de vine, specialøl, chokolader eller delikatesser i indkøbskurven, som du ønsker. Så sørger vi for, at det hele bliver pakket professionelt og flot ind i cellofan med bånd.

 

Kan jeg vedlægge en personlig hilsen eller et kort til modtageren?

Ja, det kan du. Direkte inde på varekortet før du lægger kurven i indkøbskurven, kan du skrive din personlige besked i tekstfeltet. Det er vigtigt, at du skriver teksten, inden du trykker på bestil. Du kan altid dobbelttjekke, at din hilsen er kommet med, når du når til betalingsdelen i indkøbskurven.

 

Sender I gavekurve til både private og erhverv?

Ja, vi leverer til alle. Hvad enten du skal bruge en personlig fødselsdagsgave, en god bedring-hilsen eller professionelle firmagaver til medarbejdere og samarbejdspartnere, klarer vi opgaven. Vi har mange års erfaring med alt fra enkelte forsendelser til store erhvervsordrer og aftaler med personaleforeninger.

 

Levering, fragt og sikker indpakning

 

Hvordan bliver gavekurvene pakket ind til forsendelse?

Vi har mange års erfaring med sikker fragt af skrøbelige produkter. Bunden af selve gavekurven fyldes med træspåner (træuld), og produkterne placeres strategisk, så glas ikke rammer glas. Kurven pakkes smukt ind i cellofan med flotte bånd. Derefter rulles hele gavekurven ind i bobleplast og pakkes i en tætsluttende papkasse, så den ikke kan rykke sig under transporten.

 

Hvilket fragtfirma bruger I, og hvad er leveringstiden?

Vi sender alle vores pakker sikkert med GLS. GLS yder som regel dag-til-dag-levering i hverdage, men da der kan opstå mindre forsinkelser hos fragtfirmaet, anbefaler vi altid, at du bestiller din gave i god tid, hvis den skal bruges til en helt specifik mærkedag eller begivenhed.

 

Hvad sker der, hvis indholdet i gavekurven går i stykker under fragten?

Det sker heldigvis yderst sjældent, fordi vi pakker ekstremt forsvarligt ind i bobleplast. Men skulle uheldet alligevel være ude, og en vare er beskadiget ved ankomst, skal du blot ringe til os eller sende en mail til info@hngavekurve.dk med det samme – så sender vi naturligvis en ny vare eller kurv afsted til dig uden beregning.
 

 Hvad koster levering af en gavekurv?

Fragtprisen afhænger af, om du vælger levering til en GLS Pakkeshop eller direkte til modtagerens privatadresse eller erhvervsadresse. De præcise og opdaterede fragtpriser med GLS kan altid ses i indkøbskurven, inden du gennemfører din betaling.

 

 Er der fortrydelsesret på jeres gavekurve?

Da vores gavekurve indeholder letfordærvelige varer som chokolade, specialøl, vin og andre fødevarer, er der som udgangspunkt ingen fortrydelsesret på selve madvarerne af hygiejnemæssige årsager. Hvis din kurv indeholder non-food produkter (f.eks. brugskunst), gælder de almindelige regler for fortrydelsesret for den del af varen.

 

 Kan man få alkoholfrie gavekurve hos HN Gavekurve?

Ja, vi tilbyder også kurve uden alkohol. Du kan enten vælge en af vores færdige kurve med specialristet kaffe, te og lækre colaer, eller du kan sammensætte din helt egen kurv og udelukkende fylde den med alkoholfrie delikatesser, safter og luksuschokolade.